Rejs og se

Tokapi. Dette paladskompleks blev bygget af Fatih Sultan Mehmet omkring 1453 og var de osmanniske sultaners residens i næsten 400 år. Mahmut II (1808-39) var den sidste sultan der residerede i Tokapi. De efterfølgende regenter foretrak at bosætte sig i Dolmabahce paladset der er bygget efter europæiske normer.

Det er kæmpestort. Der kan hurtigt gå mere end en halv dag hvis du vil se det hele. Det koster en halv bondegård hvis det alt skal ses. 15.000 lira (ca. DKK 100) for at komme ind, 15.000 lira ekstra for et kig ind i harammet (som er meget spændende og kun fremvises på guidede ture) og 15.000 lira ekstra for at se skatkammeret.

 

I første gård lå "nationalbanken", hospitalet og bageriet der leverede brød til sultanens bord.

 

I anden gård lå det administrative centrum, haremmet og 10 køkkener. Der skulle laves mad til sultanen, haremmet og paladsets personale i alt ca. 3-4000 personer. I den gamle køkkensektion er der i dag en udstilling af sultanernes kinesiske porcelænssamling på over 10.000 genstande. Knapt halvdelen er udstillet. Samlingen menes at være verdens tredjestørste.

 

I tredje gård lå sultanens audienssal hvor han modtog fremmede gæster. Her lå også skatkammeret, sultanens suite og en stor paladsskole hvor kristne drenge blev uddannet som embedsmænd.

 

I udkanten af fjerde gård lå et særligt omskæringsværelse der blev opført i 1642 på ordre af sultan Ibrahim.

 

Haremmet. Harem betyder tabu. Haremmet var forbudt område for andre end sultanen, hans sønner, slavinder og de eunukker der vogtede over kvinderne.

 

Op mod 300 slavinder (konkubiner) leverede seksuelle ydelser til sultanen og blev belønnet med smykker og smukt tøj. Slavinderne blev udvalgt på officielle slavemarkeder eller blev givet som gaver af fremmede magter. De skulle igennem en oplæring i islam, tyrkisk kultur, musik, litteratur, kunsten i at danse og klæde sig. Islam forbød muslimske, jødiske og kristne kvinde at være slavinder.

 

Af de 400 rum der blev bygget gennem flere århundreder er der kun adgang - på en guided tur - til et fåtal. Overalt er der smukke kakler og i nogle rum midt i haremmet kommer ingen dagslys ind. Turen er pengene værd.

 

Den blå moske. Bygget af Sultan Ahmet den første af Sedefkar Mehmet Aga. Byggeriet startede i 1609 og den blev færdiggjort i 1617. Den hedder oprindelig "Sultan Ahmet Cami", men turisterne kalder den for den blå moske på grund af dens mere end 20.000 blå kalker. Den har 6 minereter, kuppelen er 43 m høj og der er 260 mosaikvinduer.

 

Suleymaniye Moske. Moskeen er bygget af Suleyman d. prægtige 1550-57. Hele komplekset er på 98.000 m2. Der var både skole, karavanestation, hospital, tyrkisk bad, fattigkøkken, gravmæler og butikker. Det er Istanbuls største moske og det største omanniske mesterværk.

 

Hagia Sofia blev bygget af kejser Justinian i år 537. I godt 900 år fungerede den som det byzantinske riges hovedkirke og i næsten 500 år som hovedmoske i osmannernes hovedstad.

 

I løbet af det femtende og sekstende århundrede fik den tilføjet 4 minareter. Hagia Sophia har en enorm kuppel på en diameter 31 m x 33 m og en højde på 56 m over gulvet.

 

Fotoet her viser Hagia Sophia fra den "pæne" side. Den ser temmelig grå og temmelig forfalden ud fra de andre sider.

 

Jeg har hørt - men ikke set - at en viking på afveje har indridset sin navn i runer et sted inde i Hagia Sofia.

 

I 1934 blev den til museum. Entré 15.000 lira.

 

Det Sunkne Palads - eller Den Underjordiske Cisterne som den også kaldes, er en positiv overraskelse. Her under jorden er der stemningsfuldt. Hvis det ikke var for de mange skolebørn på tur - kunne du gå her i timer.

 

Den blev bygget på kejser Justians ordre og har aldrig være et palads. Denne enorme underjordiske cisterne 65 m bred og 140 m lang var Istanbuls største og kunne rumme 80.000 m3 vand.

 

Vandet blev transporteret via Hadrians akvædukt og senere via Valensakvædukten. Ca. 600 m af den oprindelige 1000m lange Valensakvædukt kan stadig ses. De flotteste ruiner står på Atatürk Boulevard. Akvædukten blev opkaldt efter kejser Valens (364-378) der konstruerede vandforsyningssystemet til Konstantinopel. Vandet blev bragt til byen fra søer og floder gennem underjordiske rør. De sidste 1000 m blev vandet ført gennem byen i denne 2 etagers høje akvædukt.

 

Cisternes hvælvede murstensloft (samme slags murstensloft ses i Den Store Bazars gamle del) bæres af 336 søjler i forskellige stilarter - et genbrug fra tidligere monumenter. De mest markante er nok Den Grædende Søjle (den har fået sit navn efter sine tårelignende relieffer) og de to bagerste med Mesusahovederne.

 

Cisternes mure har gennem tiden fået et fantastisk farvespil i grønt, brunt og beige. Desværrer er her næsten bælgmørkt - kun nogle få spots lyser rummet op, så det umuligt af gengive på fotos.

 

Bosporus. Hvis du har mere end 5 dage til rådighed i Istanbul så tag den "officielle" færge gennem Bosporus ud til Sortehavet, det en god afveksling fra menneskemylderet. Færgerne afgår kl. 10:35 og 14:00.

 

Det er en hyggelig tur og så ser du lidt mere end Istanbuls gamle centrum.

 

Er du i byen om sommeren når der mange turister, så køb din billet i god tid og gå ombord. Der er mange der gerne vil med og i højsæsonen er der ikke siddepladser nok til alle. Prisen er yderst rimelig i forhold til de arrangerede turistture. I år - 2002 - kostede det kun 3.000 lira. Turen tager i alt 6 timer - 1 3/4 times sejlads til Anadol Kavagi (den sidste by inden Sortehavet og endestation) med stoppesteder langs Bosporus. Du har 2½ timer i land hvis du vælger at stå af i Anadol Kavagi. Brug tiden til at gå op til borgen og se den fantastiske udsigt over Bosporus og Sortehavet. Vel nede i byen igen er der stadig tid nok til at spise en dejlig frokost. Du kan se de friske fisk blive renset på havnen.

 

Lad dig ikke forlede til at købe en turisttur af de sælgere der står og råber "Bosporus! Bosporus!", det koster 3 gange så meget.

 

Færgerne afgår fra havnen ved Galatabroen - port 3 og bruges flittigt af tyrkere der skal til og fra byerne langs Bosporus.

 

Men, men, men hvis du tror du slippe for pågående sælgere, så tager du fejl. Allerede inden færgen står ud af havnen er der én der sælger ure, en anden der sælger T-shirts (som forresten siger "billigt, billigt, maaget billigt" på dansk), og tjenerne spæner rundt med te, orangejuice, yugurt og kager til overpriser. Spørg først hvad det koster så bliver du ikke overrasket.

Mette Hvid © Copyright