Rejs og se

Istanbul er Europas største by. Den hed engang Konstantinopel og var det byzantinske riges hovedstad. Ingen ved nøjagtigt hvor mange der bor her i dag. Svaret er mellem 10 - 17 millioner (én sagde enddog 20 millioner). Tænk bare på det mylder der er i gaderne.

Bosporusstrædet deler byen i en europæisk og en asiatisk del. Det er i den europæiske del der flest historiske bygninger og monumenter og derfor også flest turister.

 

Maden er fantastisk og tyrkerne venlige og har let til smil. Humoristisk sans har de også. Var der sælgere herhjemme der ville sige "let me help to spent your money"? Eller "you must eat here, we have to pay the rent tomorrow"? Én kunne endda citere Jakob Haugaard "det hammer hammer fedt". De har sandelig glimt i øjet.

 

Tyrkerne vil gerne tale med dig. Skoleelever standsede os på gaden for at praktisere deres engelske. De der ikke taler engelsk vinker og smiler. Du føler dig velkommen selvom du ind imellem kan føle dig generet af nogle af de mest pågående sælgere. Men de skal jo leve og de er mange om buddet.

 

Selvfølgelig er vores hårde valuta også mere end velkommen. Og de trænger til den. Der skal mange penge til at bygge landet op til vestlig standard. Huse og veje forfalder og mange er virkelig fattige.

 

Byen er spændende. Det er lidt som 1001 nat. Fremmedartet og europæisk på én gang. Gør dig selv en tjeneste - se Istanbul, den ligger kun tre timer fra København og er så anderledes.

 

Der er mennesker - mange mennesker alle vegne. Skopudsere, bærere der pukler som æsler, mænd der sidder udenfor moskéerne og vasker deres fødder, mænd der sidder i kaffehusene, handlende (både dem der køber og sælger), kvinder i meget forskellige klædedragter, tehandlere der pisker rundt på gaderne og serverer te for forretningsfolk og mænd og drenge der fisker fra broerne. Slå dig ned på en af de mange pladser, lidt væk fra de turistede gader, drik et glas æblete og kig på livet.

 

Noget af det mest spændende i Istanbul er markederne og de er der alle sammen. Fiskemarkeder, blomstermarkeder, krydderimarkeder etc. Fiskemarkedet ligger ud til Mamarahavet i en lille havn syd for byen på Kennedy Caddesi og hedder Kumkari. Her er dejlige fiskerestauranter og det var her vi mødte tjeneren Willie der kunne citere Jakob Haugaard - "det hammer, hammer fedt". Hvor får de det fra?

 

Hvis man ikke har fået nok menneskemylder, så bør man afgjort besøge Den Store Basar. Den er bygget i 1453 bygget af Sultan Fatih Mehmet og er indbegrebet af Istanbul - et virvar. Du kan ikke se det hele. Hele basaren byder på 60 gader, over 4000 butikker og en travetur på otte kilometer blandt tingeltangel, mere tingeltangel og endnu mere tingeltangel. Dog køber tyrkene tæpper og smykker her. Prut om prisen - turistpriserne er x 3. De vil gerne have hård valuta - for eksempel dollar eller euro. Du kan drikke tyrkisk kaffe eller æblete (som forøvrigt smager dejligt og er forfriskende) på små kaféer eller når du handler - i boderne bliver du gæstfrit budt på te.

 

Den Egyptiske Basar eller Krydderimarkedet blev bygget i 1663. Basaren fik sit navn, fordi den oprindelig blev opført for skatteindtægter fra Cairo. Den blev senere kaldt Krydderimarkedet på grund af sit sortiment. Luften her er tung af krydderier, tørret frugt og Turkish Delight som på tyrkisk hedder lokum.

 

Dette overdækkede marked har kun to gader der går på tværs af hinanden som et kors. Til gengæld er området omkring basaren og de små gader bag den sort af boder og mennesker. Det er her tyrkerne handler.

Mette Hvid © Copyright